Menneskerettigheder er ingen selvfølge

I tager det måske som en selvfølge, at I har ret til privatliv, ret til at gå i skole og har en masse andre rettigheder. Men det er ingen selvfølge. Mange må konstant kæmpe for, at menneskerettighederne rent faktisk bliver overholdt. 


I skal nu lære om, hvordan menneskerettighederne blev til, hvad de går ud på, og hvilken status menneskerettighederne har i Danmark. Det er vigtigt, at I selv kan være med til at sikre jeres egne rettigheder fremover.

Menneskerettighederne artikel 1 Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

!

Fornuften giver mennesket værdi​

 

Ideen bag menneskerettighederne er, at ethvert menneske har værdi og derfor har krav på visse rettigheder. 

Denne idé stammer helt tilbage fra oplysningstiden (1700-tallet). Her argumenterede filosoffer for, at alle mennesker fødes med en fornuft, som gør dem i stand til at træffe gode beslutninger og behandle deres medmennesker retfærdigt.

 

Filosofferne anså netop fornuften for det, som giver mennesker deres ukrænkelige værdi.

 

!

Elevspørgsmål

 
  • Hvorfor tror I, filosofferne mente, at fornuften giver mennesket værdi?
     

  • Hvorfor tror I, at den første artikel i Menneskerettigheds-erklæringen fremhæver menneskets samvittighed?
     

  • Hvad betyder det at handle mod hverandre i broderskabets ånd?

?

Rettighederne gælder for alle 

 

Det særlige ved menneskerettighederne er, at de gælder for alle uanset nationalitet, race, køn, seksualitet, indkomst, tro eller politiske synspunkter. Der er tale om nogle rettigheder, som man har krav på, blot fordi man er et menneske. Selv kriminelle, der har begået alvorlige forbrydelser, har rettigheder, der sikrer, at de får en retfærdig straf.

Men hvordan blev menneskerettighederne til? Efter afslutningen på 2. verdenskrig i 1945 gik en del af verdens ledere sammen om at skabe De Forenede Nationer (FN). De ville gerne forhindre, at de massive ødelæggelser og tab af menneskeliv, som 1. og 2. verdenskrig medførte, nogensinde skulle ske igen. Derfor skabte de en international organisation, hvis mål var at sikre fred mellem landene og fremme respekten for menneskets basale rettigheder.

 

I 1948 vedtog FN’s generalforsamling 'Verdenserklæringen om Menneskerettigheder', der indeholder 30 artikler. Disse artikler fastslår vigtigheden af forskellige rettigheder som for eksempel ret til et liv, frihed og personlig sikkerhed. Efter Verdenserklæringen blev vedtaget, har FN oprettet forskellige internationale spilleregler, også kaldet 'konventioner', som skal sørge for, at menneskerettighederne bliver overholdt. I dag har FN i alt ni konventioner, f.eks. børnekonventionen, handicapkonventionen og torturkonventionen.

> Se en forenklet udgave af listen over de 30 artikler

> Se alle konventionerne

Det er op til landene selv at overholde menneskerettighederne


FN har et menneskerettighedsråd, som løbende tjekker, hvordan det går med overholde menneskerettighederne i medlemslandene. Man kan sige, at hvert land engang imellem går til en slags menneskerettigheds-eksamen. Her får landene anbefalinger til, hvad de kan gøre bedre for beskytte menneskerettighederne. FN kan også rejse kritik, hvis nogle af landene har overskredet menneskerettighederne. 

FN er meget afhængig af, at landene selv lytter til de anbefalinger og den kritik, som organisationen fremsætter. FN har nemlig ikke mulighed for at straffe de lande, som overtræder menneskerettighederne. Dog er FN's kritik heller ikke ligegyldig, fordi den kan få store konsekvenser for et lands internationale omdømme. Eksempelvis kan andre lande beslutte sig for, at de ikke vil handle med et land, som ikke tager FN’s kritik alvorligt.

Kvinders indflydelse på menneskerettighederne

 

En af de bærende kræfter bag Verdenserklæringen var Eleanor Roosevelt. Hun var USA's førstedame fra 1933 til 1945, hvor hendes mand Franklin D. Roosevelt var præsident. Gennem hele sit voksne liv var Eleanor Roosevelt meget politisk aktiv og kæmpede for, at alle skulle have lige rettigheder og muligheder. Efter sin mands død blev hun i 1946 udpeget som den første leder af FN's Menneskerettighedskommision. Her sørgede hun for, at Verdenserklæringen kom til at se ud, som vi kender den i dag med dens 30 artikler. 

Ud over Eleanor Roosevelt var der andre kvinder, som satte deres præg på Verdenserklæringen. Dette kan være en af årsagerne til, at Verdenserklæringen har et særligt fokus på, at menneskerettighederne gælder for alle uanset køn, og at der skal være ligestilling mellem kønnene. I indledningen står der eksempelvis: "Da De forenede Nationers folk i pagten påny har bekræftet deres tro på fundamentale menneskerettigheder, på menneskets værdighed og værd og på lige rettigheder for mænd og kvinder [...]". 

Young Couples

Menneskerettighederne gælder for alle mennesker, uanset hvor man kommer fra og bor, hvilken tro og seksualitet man har, og hvilket køn man er. 

Da Danmark fik kritik af FN

 

Sidst Danmark blev undersøgt af FN's menneskerettighedsråd, var i 2017, hvor FN kom med anbefalinger til, hvad Danmark kunne gøre bedre for at sikre børns rettigheder.

For eksempel anbefalede FN, at Danmark øgede indsatsen for at bekæmpe vold mod børn i Grønland. 

!

Tidligere præsidentfrue Eleanor Roosevelt og flere andre kvinder har haft stor indvirkning på Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. 

EU holder også øje med menneskerettighederne

Nogle få år efter, at FN udsendte Verdenserklæringen, blev mange af de samme rettigheder indført i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den udgør en international aftale for EU's medlemslande og trådte i kraft i 1953. 

For at sikre, at disse konventioner bliver overholdt, har man oprettet en domstol; Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som kan fælde dom over sager, hvor menneskerettigheder er blevet brudt, og udstede bøder til de pågældende lande. 

 

Regeringen risikerer en bøde


Som medlem af EU har Danmark skrevet under på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det betyder, at hver gang danske politikere vedtager nye love, skal de sørge for, at lovene ikke strider imod de menneskerettigheder, som står skrevet i EU’s konvention. Ellers kan regeringen risikere at blive dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og få en bøde.

 

I de seneste år har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for eksempel behandlet sager, hvor folk har klaget over, at de skal udsendes fra Danmark, eller at de ikke har fået asyl.  

shutterstock_1807536244.jpg

Det er en menneskeret at forsamle sig i grupper, f.eks. for at demonstrere mod noget, man er utilfreds med. 

Se hvem der kæmper
for vores rettigheder

Menneskerettigheder i Danmark 

Rettigheder står også i Grundloven


Vores rettigheder er ikke bare sikret via de aftaler, som Danmark har indgået med FN og EU. Nogle af menneskerettighederne er også sikret gennem Grundloven. Det kaldes for de grundlovssikrede rettigheder, og de går helt tilbage til 1849. Altså længe før, at de internationale menneskerettigheder blev vedtaget i FN og indført i EU.

 

Nogle af de rettigheder, vi også er sikret gennem Grundloven, er: 

  • Ytringsfrihed

  • Forsamlingsfrihed

  • Retten til privatliv

  • Retten til undervisning.

Retstaten og magtens tredeling

I Danmark lever vi i en retstat. Det betyder, at alle skal leve efter nogle bestemte love for at være en del af samfundet. Men det betyder også, at ingen er hævet over loven. Det angår også regeringen, som leder landet. At selv regeringen er forpligtet på at overholde loven 

hænger sammen med, at vi i Danmark har opdelt statsmagten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Denne tredeling af magten ses således:

  • Den lovgivende magt: Folketinget og regeringen

  • Den udøvende magt: regeringen

  • Den dømmende magt: domstolene

 

Det er Folketinget og regeringen, der i fællesskab fremsætter nye love. Det betyder, at regeringen ikke kan vedtage nye love, uden at et flertal i folketinget bakker op om forslagene. Som den udøvende magt er det regeringen, der træffer beslutninger om konkrete tiltag for borgerne. Det kan for eksempel være at hæve priserne på cigaretter eller på offentlig transport. Til sidst har vi domstolene, som er den dømmende magt, der holder øje med de to øvrige magtinstanser. Fordi den udøvende og den dømmende magt er adskilte, kan regeringen ikke bare overtræde landets love uden at risikere blive straffet. 

Nogle af de love, som beskytter borgerne mod uretfærdige indgreb fra regeringen, er netop menneskerettighederne. Det gælder både de menneskerettigheder, som står skrevet i FN's Verdenserklæring, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og de grundlovssikrede rettigheder. Eksempelvis kan regeringen ikke bare beslutte, at børn skal stoppe deres skolegang for i stedet at komme ud at arbejde. Et sådant tiltag strider nemlig kraftigt imod

menneskets ret til at få undervisning. 

 

Hvorfor er menneskerettighederne vigtige for demokratiet?

Menneskerettighederne er ikke kun vigtige for, at det enkelte menneske kan leve et værdigt liv med frihed og sikkerhed. De er også helt fundamentale for vores demokrati. 

 

For det første sikrer menneskerettighederne en række frihedsrettigheder, som bl.a. gør, at vi kan bevæge os frit, forsamle os og sige vores mening. Disse frihedsrettigheder har en afgørende betydning for vores mulighed for at deltage i demokratiet. For hvordan skulle vi kunne blande os i den offentlige debat og få politisk indflydelse, hvis ikke vi havde frihed til at sige vores mening og forsamle os til for eksempel demonstrationer?

Derudover sørger menneskerettighederne for, at vi har nogle politiske rettigheder. For eksempel har alle borgere over 18 år i Danmark ret til at stemme ved folketingsvalg og ret til selv at stille op til et valg, hvis man gerne vil være politiker.

 

For det tredje rummer menneskerettighederne også en række økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Deres mål er at garantere, at vi mennesker får opfyldt nogle basale levevilkår, og at vi har ret til uddannelse, arbejde og visse sundhedsydelser. Derudover skal disse menneskerettigheder beskytte vores ret til fritid og ret til at deltage i kulturelle tilbud. 
 

Sådanne rettigheder har ligeledes en demokratisk værdi, fordi mennesker kun har overskud til at engagere sig i samfundet, når de har fået opfyldt deres basale behov. Derudover medfører retten til udannelse og retten til kulturelle tilbud, at borgerne får mulighed for at engagere sig på et mere oplyst grundlag. Dermed kan selv de rettigheder, som ikke umiddelbart fremstår politiske, få en demokratisk værdi. Dette siger også noget om, hvor mange ting, der skal være opfyldt, for at demokratiet kan fungere. 

Public Speaker

Retten til at sige sin mening, altså ytringsfriheden, er en del af gammel dansk lov. 

Elevspørgsmål
 
  • Hvad er en retstat?
     

  • Hvorfor er statsmagten opdelt i den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt?
     

  • Hvorfor er menneskerettigheder vigtige for samfundet og for vores demokrati?
     

  • Har I oplevet, at enten jeres egne eller andres menneskerettigheder er blevet krænket?

?

Klik videre til tema om, hvordan corona har påvirket befolkninger rundt omkring i verden.