Brud på retten til privatliv

Ifølge menneskerettighederne har alle ret til at have et privatliv. Det betyder, at ingen må bryde ind i dit hjem eller læse dine mails, beskeder og breve. Ikke engang politiet må gå ind i dit hjem, medmindre de har en mistanke om, at der er sket en forbrydelse.


Denne rettighed er først og fremmest vigtig, fordi den sætter grænser for, hvor meget staten må blande sig i den enkelte persons liv. Derudover giver det mennesker ret til at have en sfære, hvor de kan udvikle deres personlighed uden at blive forstyrret af andre. Men under corona-pandemien blev der flere steder indført særlove, som er gået ud over retten til privatliv. 

Masseovervågning af befolkningen


I mange lande som f.eks. Taiwan, Kina, Israel og Sydkorea er retten til privatliv blevet krænket ved, at man har indført masseovervågning af befolkningen. Således har landenes regeringer indhentet private informationer om borgerne gennem overvågningen – uden at spørge om lov. Det har vist sig, at overvågning er et effektivt redskab til at bremse smitte. Derfor har disse lande øget overvågningen af befolkningen ved indsamling af big data. 

Big data udgør kæmpe mængder af informationer, som man indsamler fra folk, når de for eksempel bruger deres telefoner, GPS og bankkort. Ud fra disse informationer kan myndighederne se, hvor folk har opholdt sig på forskellige tidspunkter, og hvem de har været i kontakt med. Dette gør arbejdet med smitteopsporingen meget lettere.

 

Selvom brugen af big data kan være et effektivt redskab mod corona, har det også en bagside. Flere menneskerettighedsorganisationener har advaret imod, at der er en risiko for, at ledere rundt om i verden vil misbruge de informationer, som de har indsamlet fra befolkningen.

Sådanne informationer kan eksempelvis blive misbrugt til at skabe øget social kontrol. Det vil sige, at regeringen kan bruge oplysningerne til at begrænse borgernes adfærd, valg og rettigheder. Det kan være farligt i lande som f.eks. Kina, hvor det kinesiske styre i forvejen prøver at kontrollere folks opførelse ved forskellige former for overvågning.

 

> Kristeligt Dagblad: Er coronavirus et farvel til borgernes frihed?

Stopper overvågningen efter corona?


Derudover har flere menneskerettighedsorganisationer været bekymrede for, at masseovervågningen ikke vil blive fjernet igen, når landene er kommet igennem corona-krisen.

Erfaringen er nemlig, at det kan være svært at trække den slags teknologiske redskaber tilbage, når de først er blevet etableret. Det gælder også, selvom det er sket under en undtagelsestilstand, som corona-krisen må siges at være. 

Online Class

Både børn og voksne har ret til et privatliv.

Alle har ret til et privatliv

I FN's Børnekonvention står der, at retten til privatliv også gælder for børn. Derfor må jeres forældre ikke åbne jeres breve eller læse jeres beskeder uden at have fået lov. De skal faktisk også spørge jer, om det er i orden, hvis de vil dele billeder af jer på de sociale medier. 

Selvom I bor sammen med jeres forældre, har I også ret til at bede dem om at banke på, inden de går ind på jeres værelse. I har nemlig ret til at have noget, der er privat - uden at der konstant bliver holdt øje med jer.

!

I Zambia brød myndighederne ind i folks hjem


De fleste eksempler på, at der er sket en krænkelse af privatlivet under corona-krisen, handler om overvågning og indsamling af digitale informationer. Men der er også eksempler på, at folk har oplevet, at deres hjem er blevet krænket.

I Zambia har sundhedsmyndighederne f.eks. haft lov til at bryde ind i folks hjem, hvis blot de har haft en mistanke om, at nogle i husstanden kunne være smittet. Det er ret voldsomt, når man tænker på, at det normalt er dig selv, der bestemmer, hvem der må komme ind i dit hjem.

Elevspørgsmål
 
  • Hvad betyder retten til privatliv for jer?
     

  • Hvorfor tror I, at retten til privatliv er en menneskeret på linje med retten til at bevæge sig frit og retten til at ytre sig?
     

  • På hvilken måde oplevede I, at jeres privativ blev begrænset under corona-krisen? 

?

Smittestop-app skabte bekymring for privatlivet i Danmark

Måske kender I Smittestop-app'en og har downloadet den til jeres telefoner? Regeringen indførte den i juni 2020 for bedre at kunne opspore personer, som havde været i kontakt med en smittet. Det skabte debat om, hvorvidt befolkningen derved blev overvåget. Det var dog frivilligt, om man ville downloade og benytte app'en.

 

Da app'en blev indført, var Institut for Menneskerettigheder bekymrede for, at nogle skulle udnytte de informationer, som app'en har indhentet. Deres bekymring skyldes, at Smittestop-app'en fungerer ved hjælp af teknologi fra tech-giganter som Google og Apple. Ifølge Institut for Menneskerettigheder betyder det, at vi er nødt til at have tillid til, at disse tech-giganter ikke vil misbruge oplysningerne til andre formål. Det kunne for eksempel være at sælge oplysningerne videre til andre.

 

Til gengæld har den danske Smittestop-app haft en række fordele sammenlignet med overvågningssystemer i andre lande. For det første har man prøvet at vise hensyn til folks privatliv ved, at alle informationer, som app'en indhenter, er anonymiseret. Dermed har brugerne af app'en ikke kunnet se, hvilke personer der har været smittet. 

 

Derudover har Folketinget vedtaget en lov om, at staten ikke må bruge informationerne fra Smittestop-app'en til andre formål end til at lukke ned for smittekæder. Staten må altså ikke udnytte oplysningerne til andre formål, sådan som det er sket i nogle lande. 

> Altinget.dk: Notat afslører: Regeringen ville overvåge borgere tæt med corona-app 

 

Truet privatliv ved hjemmeundervisning

Da danske elever ad flere omgange blev sendt hjem fra skole under corona-pandemien, opstod der en debat om brugen af web-kameraer. De fleste lærere foretrak, at eleverne havde tændt deres kamera, så de kunne se, om de fulgte med i undervisningen. Men for nogle elever var det grænseoverskridende at skulle vise sit hjem frem for klassen. De oplevede det som et brud på deres privatliv, fordi skolen pludselig kom og indtog det rum, der skulle være deres eget.

Derudover kunne der være nogle, som ikke havde lyst til at vise deres hjem frem for læreren og klassen, eksempelvis hvis man kom fra fattigere kår end de andre. Der findes også eksempler på både lærere og elever, som har glemt at slukke for kameraet, når undervisningen var færdig, hvilket førte til pinlige og grænseoverskridende episoder.

 

På den anden side kan det være svært at gennemføre online-undervisning, hvis ikke både elever og lærere kan se, hvem der deltager. Derfor kan det også have en bagside, hvis lærerne giver lov til at slå kameraet fra af hensyn til elevernes privatliv.  

Skærmbillede 2021-09-15 kl. 14.42.20.png

Mange var bekymrede for, om Smittestop-app'en kunne betyde, at befolkningen ville blive overvåget.  

Elevspørgsmål 

?

  • Hvordan oplevede I det at have kameraet tændt på jeres computere under hjemmeundervisningen?
     

  • Hvordan oplevede I det at kunne se ind i de andres hjem på skærmen under hjemmeundervisningen?

Klik videre og forbered et oplæg om retten til privatliv under corona-pandemien.