Nye love indskrænkede folks frihed under pandemien
Nu har I lært om menneskerettighederne, hvad de betyder for det enkelte menneske, og hvordan de blev skabt. Nu vender vi tilbage til corona-pandemien.
Under pandemien er menneskerettigheder over hele verden blevet skubbet til side, for at regeringer bedre kunne kontrollere udbruddet af smitte. Mange steder er der blevet indført særlove, som indskrænkede folks frihed, truede retten til privatliv og ændrede straffene for at overtræde loven.
Her kan I læse, hvordan disse lovændringer har påvirket folks rettigheder rundt om i verden. I vil også lære om, i hvilke særlige situationer det er i orden at overskride menneskerettighederne.
Bagefter skal I gå ud i grupper og vælge en af rettighederne, som I vil arbejde videre med. I skal blandt andet snakke om, hvornår en corona-særlov har været rimelig, og hvornår den har været for voldsom.
Dødsfald og overbelastede hospitaler, som her i Indien, fik regeringer mange steder i verden til at indskrænke folks frihedsrettigheder.
Hvornår er det okay at overskride menneskerettighederne?
Spørger man FN og den Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er det i orden, hvis stater i helt særlige situationer tilsidesætter menneskerettighederne for at kunne beskytte befolkningens overlevelse. Det kan f.eks. være, hvis der udbryder krig eller en anden alvorlig fare, der truer hele landet.
Når det kommer til covid-19, har både FN og EU haft forståelse for, at mange lande har set corona-krisen som en alvorlig fare. Derfor har FN og EU også anerkendt behovet for at indføre nye love for at få bugt med smitten, også selvom disse nye love ofte er kommet på tværs af menneskerettighederne.
FN og EU har dog nogle generelle krav for, hvornår og hvordan det er acceptabelt at fravige fra menneskerettighederne:
-
Krav om balance (proportionalitet)
Det er et krav, at der skal være en balance mellem den trussel, man ønsker at bekæmpe, og hensynet til menneskerettighederne. Derfor må staterne ikke tage de mest voldsomme midler i brug for at bekæmpe truslen mod samfundet, hvis det kan gøres på en bedre måde, hvor folk stadig har noget frihed tilbage.
-
Krav om tidsbegrænsning
Det er vigtigt, at de lovændringer, som man indfører, kun må gælde, så længe landet befinder sig i en såkaldt undtagelsestilstand. Derfor er der et krav om en tidsbegrænsning. Så snart faren er drevet over, skal de nye love ophæves igen, for at menneskerettighederne igen kan sikres.
-
Krav om hensyn til absolutte rettigheder
Ifølge FN og EU er der nogle rettigheder, som altid skal overholdes. Det gælder retten til liv (pånær hvis der er tale om krig), retten til ikke at blive udsat for tortur og retten til ikke at blive solgt som slave eller udsat for andet tvangsarbejde.
Balance mellem særlove og størrelsen af truslen
Når man skal vurdere, om en særlov er rimelig eller ej, er det vigtigt at kigge på det konkrete tilfælde. Det kommer nemlig helt an på, hvor slemt smitteudbruddet har været i de enkelte lande i forhold til, om det har været nødvendigt at tage skrappe midler i brug for at bekæmpe corona. Eksempelvis kan et udgangsforbud i nogle lande synes fornuftigt, imen det andre steder kan virke overdrevet, hvis smittetallet ikke stiger så meget.
Coronakrisen har gjort, at statsledere verden over fået mere magt, og det er faktisk ikke usædvanligt i krisetider.
Undtagelsestilstand er, når regeringen eller militæret sætter love og rettigheder ud af kraft på grund af en situation, der truer samfundets struktur eller eksistens. F.eks. på grund af krig, naturkatastrofer eller en pandemi som corona.
FN og EU er bekymrede
Kigger man på verdens håndtering af coronakrisen, er det langt fra alle lande, som har efterlevet retningslinjerne om balance, tidsbegrænsning og hensynet til absolutte rettigheder.
Det har skabt bekymring hos både FN og EU. Der findes mange eksempler på lande, der har indført restriktioner, som har været meget hårde og endda voldelige, for at få bugt med smitten. I nogle tilfælde har sådanne tiltag både overset kravet om balance og hensynet til absolutte rettigheder.
Derudover er der også eksempler på, at kravet om, at loven kun må gælde i en begrænset periode, ikke er blevet overholdt. Det er problematisk, fordi nogle politikere derigennem kan udnytte krisen til at styrke deres magt.
!
Gruppearbejde om rettighederne
I skal nu gå ud i grupper og vælge en af følgende rettigheder, som I vil arbejde videre med: Retten til at ytre sig, retten til privatliv, retten til at have indflydelse på landets politik, retten til at forsamle sig eller retten til undervisning.
Opgaven går ud på at sætte jer ind, hvordan corona-pandamien har sat den konkrete rettighed under pres. Når I har gjort det, skal I forberede et kort oplæg om emnet, som I fremlægger for klassen.
Retten til privatliv
Alle har ret til at have et privatliv. Men i flere lande blev befolkningen udsat for overvågning eller oplevede, at myndighederne brød ind i deres hjem.
Retten til at have indflydelse på politik
Flere steder udnyttede regeringsledere pandemien til at øge deres magt over befolkningen f.eks. ved at udskyde valg eller indføre særlove, der begrænsede folks frihed.
Retten til at forsamle sig
Overalt i verden blev der indført forsamlingsforbud, som gjorde, at folk f.eks. ikke kunne samles for at demonstrere eller tage til festival. I nogle lande fik folk endda forbud mod at forlade deres hjem.
Retten til undervisning
På verdensplan var 1,5 billion elever sendt hjem fra skole under pandemien. For rigtig mange varede hjemsendelsen mere end et år og var med til at skabe større ulighed i samfundet.