Brud på retten til at ytre sin mening


Det er en menneskeret, at man har lov til at sige sine mening. Derfor har I ret til at udtrykke jeres tanker og holdninger direkte til folk eller ved at skrive til dem.

 

Hver gang I sender en besked til en ven eller kommenterer noget på de sociale medier, er det jeres ytringsfrihed, som gør det muligt. Men faktisk er ytringsfriheden mere omfattende end de ord, vi udveksler. Vi kan også ytre os gennem billeder, kunst, musik eller vores påklædning. Ytringsfriheden er således med til gøre sådan, at vi kan udtrykke, hvem vi er, hvad vi godt kan lide, og hvad vi synes er vigtigt.

 

Her kan I læse nogle konkrete eksempler på, hvordan corona-pandemien medførte, at ytringsfriheden blev truet mange steder i verden. I vil også lære lidt om, hvorfor ytringsfriheden er en demokratisk rettighed.

 

Ytringsfriheden er vigtig for demokratiet

Ytringsfriheden er fuldstændig nødvendig for, at vi kan have et demokrati. For hvis ikke folk har mulighed for at sige deres mening, hvordan skal de så være med til at påvirke det samfund, de lever i? Med ytringsfriheden kan vi netop ytre os, uden at vi skal være bange for at blive straffet, blot fordi vi er uenige med de politikere, som sidder på magten.

 

Ytringsfriheden giver os altså mulighed for at ytre os kritisk om magthaverne, og på den måde er ytringsfriheden vigtig for, at vi kan opretholde demokratiet. Demokratiet er nemlig en styreform, der kun kan fungere, fordi vi hver eneste dag taler med hinanden om alt muligt, der optager os.

Når vi taler med hinanden og debatterer alle mulige emner, bliver vi klogere og udvikler vores holdninger. Og det er netop vores holdninger, som kommer til at påvirke den måde, vi f.eks. stemmer på ved folketingsvalg og tager beslutninger i de fællesskaber, som vi deltager i.

 

Hvis ytringsfriheden bliver indskrænket, kan det få store politiske konsekvenser. Det er set flere steder under corona-pandemien, hvor befolkningen har fået frataget eller begrænset deres mulighed for at udtrykke sig.

Der er grænser for ytringsfriheden


Ytringsfriheden er ikke en ubetinget rettighed. Det betyder, at der er tilfælde, hvor man godt kan blive straffet for sine ytringer. I Danmark kan man for eksempel blive straffet, hvis man siger noget, der er racistisk, og derfor overskrider racismeparagraffen. Man kan også blive straffet, hvis man truer andre med vold, eller hvis man deler et intimt billede af en anden, uden at man har fået lov.

 

Det er en misforståelse, hvis man tror, at ytringsfriheden fratager en ethvert ansvar for sine ytringer. For selvom I principielt har frihed til at sige hvad som helst, så skal I også kunne tage ansvar for jeres ord. Og hvis jeres ord kommer til at skade andre, kan det få konsekvenser. 

Study Group

Samtalen mellem mennesker – og retten til at sige, hvad vi hver især mener – er en vigtig del af demokratiet. 

Elevspørgsmål
 
  • Hvorfor er det særligt vigtigt i et demokrati, at man tør sige sin mening? 
     

  • Prøv hver især at tænke over, hvornår I sidst sagde jeres mening til andre. Hvad var det, I diskuterede, og hvad var jeres holdning til emnet?

?

Aktivister, læger og journalister forsvandt 

I Kina er ytringsfriheden blevet krænket ved, at flere aktivister, læger og journalister er forsvundet, efter de har prøvet at råbe op om virussens omfang, eller de har kritiseret den måde, Kina har håndteret smitteudbruddet på. 

Nogle af de forsvundne personer ved man ikke, hvor befinder sig, eller om de overhovedet er i live. Andre er blevet flyttet til hemmelige steder, hvor de overvåges af de kinesiske myndigheder. De kinesiske myndigheder vil nemlig gerne undgå, at de siger flere ting, som kan stille Kina i et dårligt lys over for det internationale samfund.

> Globalnyt: Corona-journalister har været forsvundet i Kina i over 50 dage

De kinesiske myndigheder hemmeligholdt til at starte med virus-udbruddet og brugte voldsomme metoder for at inddæmme den dødelige smitte.

Fysiske aviser blev forbudt 


I 2020 under corona-pandemien havde flere lande bremset produktionen af fysiske aviser. Det gælder lande som Jordan, Oman, Marokko og Yemen. Den officielle begrundelse var, at man frygtede, at virussen skulle blive overført til folk, når de rørte ved avispapiret.

Problemet med nedlukningen af avisproduktionen er dog, at man dermed også begrænsede journalisters mulighed for at ytre sig kritisk om regeringens håndtering af krisen.

Samtidig medførte det, at befolkningen fik lukket nogle af sine nyhedskanaler og derved fik sværere ved at opsøge informationer om samfundet. Og netop adgangen til information er helt grundlæggende for, at man agere i et demokratisk samfund. 

Newspaper

Den frie presse – som magthaverne ikke har indflydelse på – giver befolkningen adgang til vigtig information om, hvad der sker i samfundet.

Ideen bag menneskerettighederne er, at ethvert menneske har værdi og derfor krav på visse rettigheder.

Fake news om corona spredte sig 


Samtidig med, at corona-virussen spredte sig fra land til land, steg mængden af fake news og misinformationer på sociale medier. Et utal af falske nyheder kom f.eks. med dårlige råd til, hvordan man kan kurere sig selv, hvis man bliver smittet. Der var også falske nyheder, som prøvede at så tvivl om vaccinernes virkning. Nogle falske nyheder hævdede endda, at corona-virussen slet ikke fandtes. 

 

Mange regeringer frygtede, at mængden af falske corona-nyheder kunne blive et problem i forhold til at få bugt med smitten. Men nogle steder stak det helt af med straffen for at sprede falske nyheder. For eksempel meldte præsidenten i Zimbabwe ud, at spredningen af falske rygter om Covid-19 kunne give op til 20 års fængsel. Det skete efter, at der var en falsk profil på et socialt medie, som havde udgivet sig for at være præsidenten selv, og som kom med falske udtalelser om regeringens håndtering af krisen.

Også i Ungarn forsøgte man at bremse mængden af falske nyheder om covid-19 ved at indføre en straf på op til fem år for at sprede fake news. Samtidig gjorde man sådan, at det var op til myndighederne selv at afgøre, hvad der udgør fake news eller ej. Det har ført til, at mange ungarske jounalister var bange for at udtale sig kritisk om regeringens håndtering af krisen af frygt for at blive dømt for at sprede falske nyheder.

FN: Straffen for spredning af fake news skal være rimelig


Ifølge FN er det vigtigt at bekæmpe misinformationer og fake news om covid-19. Men det er også vigtigt, at folk kan sige deres mening. Derfor mener FN, at særlove, som øger straffen for at sprede fake news, skal være rimelige og kun må gælde i en kort periode.
 

De længere straffe skal altså fjernes igen, når der ikke er undtagelsestilstand. Det handler om at finde den rette balance mellem på den ene side at undgå fake news om covid-19 og på den anden side, at folk skal have deres frihedsrettigheder i behold.

> Berlingske.dk: Et nyt fænomen følger med coronavirus – og det er næsten lige så farligt som sygdommen selv

Corona-virus er noget, verdens ledere har fundet på for at få mere magt over deres befolkninger..

Vaccinen har ingen virkning...

Corona-virus er spredt med vilje for at udrydde de svageste i samfundet...

Hvad er fake news?

 

Fake news er nyheder, som udgiver sig for at være sande, men som i virkeligheden er falske. 

Fake news er en type af misinformation, som det kan være svært at spotte, fordi de er lavet for at vildlede folk. Ofte består fake news af en historie, hvor en løgn bliver blandet sammen med nogle sande kendsgerninger. Det gør det vanskeligere at afgøre, om historien er sand eller falsk.  

 

Derudover bliver fake news ofte skrevet med nogle fængende overskrifter og et opsigtsvækkende indhold, som gør, at folk har lyst til at læse og dele dem.

!

Elevspørgsmål
 
  • Har I selv læst en nyhed om covid-19, som I først troede var sand, men som senere viste sig at være falsk?
     

  • I hvilke situationer kan det være rimeligt at øge straffen for at bringe og dele falske nyheder?

?

Ytringsfriheden blev sat under pres i Danmark

I Danmark kom der gang i debatten om ytringsfrihed under corona-krisen. Det skete efter en række demonstrationer i januar 2021, som var arrangeret af gruppen Men in Black. Denne gruppe var imod regeringens corona-restriktioner, som de mente satte for mange grænser for deres frihed.

Demonstrationerne udviklede sig flere gange til, at politi og demonstranter kom op at slås, og flere blev anholdt. Deriblandt blev en 30-årig kvinde idømt to års fængsel, fordi hun havde opfordret til vold. Kvindens dom svarer til en fordobling af den straf, man normalt giver folk, som opfordrer til vold.

 

Ny lov fordoblede straffe


Grunden til, at straffen blev fordoblet, var, at regeringen havde indført en ny lov, som øgede straffene for at begå kriminalitet, som var relateret til corona. Det kunne f.eks. være, hvis man stjal mundbind, håndsprit eller hospitalsudstyr. Men da Folketinget vedtog loven for corona-kriminelle, vidste man ikke, at det også kom til at ramme ulovlige ytringer, som var sagt til en demonstration. 

 

Sagen vakte stor opmærksomhed, og kvindens dom blev mødt med kritik fra organisationer som Amnesty International. Amnesty mente, at selvom det i Danmark er forbudt at komme med trusler eller opfordringer til vold, så bør straffen ikke fordobles, blot fordi det bliver sagt under en demonstration mod corona-restriktioner. For det betyder, at ytringsfriheden begrænses yderligere ved, at der bliver gjort forskel på, hvilke demonstrationer man ytrer sig ved.

Man ville for eksempel ikke få dobbelt straf, hvis man opfordrede til vold til en demonstration for kvinders rettigheder. Senere blev den 30-årige kvindes straf nedsat til 60 dages fængsel. 

Gruppen Men in Black mente, at corona-restriktionerne satte for mange grænser for deres frihed. 

Klik videre og forbered et oplæg om ytringsfrihed under corona-pandemien.