top of page

Brud på retten til at have indflydelse på landets politik

Ifølge menneskerettighederne har alle mennesker ret til at være med til at bestemme, hvordan det samfund, de lever i, skal være. Derfor skal man som borger kunne være med til at vælge dem, som sidder på magten.

 

Under corona-pandemien er denne menneskeret flere steder blevet overtrumfet. Det er sket ved, at siddende regeringer har udnyttet situationen til at styrke deres magt. 

 

 

Ungarns demokratiske krise

 

Et godt eksempel på, hvordan nogle politkere udnyttede corona-krisen til deres egen fordel, ses hos et af EU's medlemslande; nemlig Ungarn. Her sørgede premierministeren Viktor Orban for, at der ikke blev sat nogen udløbsdato på de særlove, som landet indførte under pandemien.

Disse særlove gav Orban og hans parti mulighed for at reagere uden nogen indblanding fra andre politikere i parlamentet. Dette var et kæmpe problem, fordi de andre politikere så ikke blev hørt, og de var jo også valgt af folket. Rent praktisk betød det, at demokratiet blev sat ud af spil.
 Men efter megen kritik fra EU, FN og Amnesty fik Orban endelig sat en udløbsdato for denne ordning i starten af sommeren 2021. 

I Danmark skulle alle love fortsat vedtages af Folketinget


Hvis vi sammenligner det med Danmark, svarer det til, at statsminister Mette Frederiksen sammen med regeringen besluttede, at de andre politikere ikke blev hørt under pandemien. Dette var heldigvis ikke tilfældet.

Selvom Mette Frederiksen fik øget sin magt under corona-krisen, så skulle alle love fortsat vedtages af et flertal i Folketinget. Altså havde vi i Danmark stadig en demokratisk beslutningsproces, selvom landet var i en nødsituation. Derudover sørgede man i Danmark for at sætte en klar udløbsdato på alle de nye corona-love, som blev vedtaget.

 

FN's kritik af Orban

FN var ude at kritisere de lande, der som Ungarn ikke satte en udløbsdato for, hvor længe en særlov kunne gælde.

For FN er det vigtigt, at særlove kun bliver brugt i undtagelsestilstande. Landenes ledere måtte altså ikke udnytte situationen til at tildele sig selv mere magt på ubestemt tid. 

!

Udskydelse af valg i Hong Kong

 

En af konsekvenserne ved corona-pandemien var, at demokratiske valg måtte udskydes verden over. I alt måtte mindst 79 lande udskyde et eller flere valg. Det gjaldt både valg af regeringer og mindre valg. Årsagen er, at man frygtede, at både optakten til valget og selve afstemningen ville samle for mange mennesker på en gang, så smitten ville sprede sig. 

I Hong Kong blev det valg, som skulle have været afholdt i september 2020, udskudt i over et år. Ifølge præsident Carrie Lam blev beslutningen udelukkende taget af hensyn til folkets sundhed, fordi hun ikke ville risikere, at smittetrykket steg. 

 

Men udskydelsen af valget skabte stor vrede hos hendes politiske modstandere. De stod nemlig til at vinde valget og beskyldte derfor præsidenten for at udnytte corona-situationen til at beholde magten et år mere.

En anden ting, der gjorde hendes politiske modstandere vrede, var, at smitten på daværende tidspunkt ikke var særlig høj i Hong Kong i forhold til andre lande, der måtte udskyde valg. Hendes modstandere så det som endnu et argument for, at udskydelsen ikke var nødvendig, men blev en del af en politisk strategi.

shutterstock_1831327267.jpg
At stemme er en menneskeret

I Danmark og de fleste andre lande har vi et repræsentativt demokrati. Det betyder, at vi vælger nogle politikere som vores repræsentanter til at lave de love, som landet styres efter.

Hvis vi havde et direkte demokrati, ville vi hele tiden skulle til folkeafstemninger, og det ville nok blive lidt trættende i længden. Derfor afholder vi i stedet valg, hvor vi stemmer på de politikere, som deler de samme holdninger som os selv. Dermed har politikerne til opgave at repræsentere folkets meninger. 

Når man udskyder demokratiske valg, er det en krænkelse af en menneskeret, fordi man som borger i et samfund skal have mulighed for at få indflydelse på de beslutninger, som landets ledere træffer.  

!

I Hong Kong blev et valg udskudt i 2020 med den begrundelse, at det var for at beskytte folkets sundhed. Foto: Shutterstock.  

Forbudte demonstrationer i Rusland

Ud over at deltage i valg har vi også mulighed for at gøre politikerne opmærksomme på vores meninger ved at deltage i demonstrationer. At demonstrere er en demokratisk ret, som giver mulighed for at råbe politikerne op, hvis der er noget, vi er utilfredse med. 

Under corona-krisen blev demonstrationer aflyst verden over af frygt for smittespredning, når mange mennesker ville samles på et sted. Et eksempel er Rusland, hvor man under pandemien forbød alle demonstrationer. På trods af forbuddet valgte over 10.000 russere i januar 2021 at møde op til en demonstration.

Demonstranterne protesterede imod, at Ruslands præsident Vladimir Putin havde fængslet en af sine største politiske modstandere. Til demonstrationen kom der konflikt mellem demonstranterne og det russiske politi, og over 4.000 mennesker blev anholdt. 

Kritikere af Putin mener, at han ved at aflyse demonstrationer udnyttede corona-krisen til at lukke ned for folkets protester imod ham. Man kan dog diskutere, om det i virkeligheden har haft den modsatte effekt. En stor del af den russiske befolkning er nemlig blevet endnu mere vrede, fordi de ikke fik lov til at vise deres utilfredshed på demokratisk vis. 

shutterstock_1906352797.jpg
Elevspørgsmål

 
  • Hvorfor kan det være problematisk, at en regeringsleder aflyser demonstrationer med den begrundelse, at smittetrykket er for højt?
     

  • Er der nogle situationer, hvor I synes, det er okay, at man mister retten til at forsamles mange mennesker?

    Er der eksempler på, at vi i Danmark lavede forbud mod, at mange mennesker samledes?
     

  • Deltog I i nogle af de demonstrationer, som blev afholdt i Danmark under nedlukningen af samfundet i 2020 og 2021?

?

I januar 2021 gik tusindvis af russere på gaden for at deltage i en demonstration på trods af forbuddet. Foto: Shutterstock

 

 

 

Herhjemme havde corona-krisen også betydning for vores demokrati og befolkningens mulighed for at få indflydelse. Først og fremmest blev der indført en særlig epidemi-lov, som erstattede dele af Grundloven.

Epidemiloven er en samling af love, som kan bruges, når Danmark er udsat for farlige og smitsomme sygdomme. Epidemiloven gav statsminister Mette Frederiksen og sundhedsminister Magnus Heunicke mere magt, så de kunne indføre en række corona-restriktioner for at holde smitten nede. 

 

Få politikere fik mere magt


Derudover vedtog politikerne i Folketinget også en ændring af Epidemiloven. Med denne lovændring kunne statsministeren og sundshedsministeren for eksempel indføre forsamlingsforbud, uden at spørge andre politikere eller eksperter om lov. Det førte til en del kritik, fordi mange af de øvrige folkevalgte politikere også ville have indflydelse. Problemet er, at når det kun er få personer, som bestemmer, så bliver hele befolkningens meninger ikke repræsenteret. På den anden side er det også vigtigt, at politikerne kan handle hurtigt, når de skal tøjle et stigende smitteudbrud.

På trods af statsministeren og sundhedsministerens øgede magtbeføjelser var vores demokrati ikke sat ud af kraft, da Folketinget stadig skulle være med til at beslutte, hvis der skulle vedtages nye love. Så selvom Mette Frederiksen fik mere magt under corona-krisen, kunne hun ikke få nye love igennem, uden at der var et flertal i Folketinget.

 

Danskerne måtte stadig demonstrere


Til forskel fra mange andre lande var det stadig muligt at gå til demonstrationer i Danmark under corona-krisen. Her udgjorde demonstrationerne en slags undtagelse fra forsamlingsforbuddet, fordi politikerne mente, det var vigtigt, at folk stadig havde mulighed for at give udtryk for deres mening.

I Danmark fik enkelte politikere mere magt

shutterstock_1750958546.jpg

I Danmark var det fortsat tilladt at forsamle sig under corona-krisen, hvis det var for at deltage i en demonstration. På den måde kunne folk stadig give udtryk for deres mening. Foto: Shutterstock. 

Elevspørgsmål

 
  • Hvordan oplevede I det, da myndighederne pludselig stod og forklarede os, hvad vi måtte og ikke måtte?
     

  • Hvordan oplevede I  pressemøderne med for eksempel statsminister Mette Frederiksen og direktør for Sundhedsstyrelsen
    Søren Brostrøm?

?

Klik videre og forbered et oplæg om corona-pandemien og retten til  at have indflydelse på politik.

bottom of page