top of page
bag ruden.jpg

Folk blev spærret inde i deres hjem...

Pandemiens betydning for din hverdag

Under corona-pandemien oplevede folk over hele verden, at deres frihed blev indskrænket. Også herhjemme ændrede livet sig drastisk fra den ene dag til den anden. I blev sendt hjem fra skole og skulle i stedet deltage i online-undervisning. I blev forhindret i at gå til fodbold, svømning og andre fritidsaktiviteter. Jeres ferieplaner med familien blev aflyst, og der blev sat grænser for, hvor mange venner I måtte mødes med ad gangen. 

Det skete altsammen, da regeringen indførte en lang række indgreb for at begrænse udbredelsen af covid-19, som kom til Danmark i begyndelsen af 2020.
 Disse indgreb medførte, at mange af jeres rettigheder blev indskrænket. 

 

I dette forløb vil I lære om menneskerettighederne og få indblik i, hvad der er sket rundt omkring i verden under corona-pandemien. Her vil I høre om, hvordan folk har fået frataget deres frihedsrettigheder. I skal også arbejde med, hvad der skete i Danmark, og hvordan coronaen ændrede vores hverdag og samfund. 
 

Men har I mon styr på, hvilke rettigheder I egentlig selv har? I kan se et udpluk af dem herunder: ​

​

Det lærer I...​
  • I lærer om, hvad menneskerettigheder er, og hvilken betydning de har for jeres liv. 
     

  • I får viden om, hvordan menneskerettigheder er blevet overskredet på grund corona-krisen.​
     

  • I får redskaber til at arbejde med at sætte fokus på menneskerettighederne fremover.​​

!

Børn og unges rettigheder i Danmark

Celebrating Goal
Relaxing in Nature
Festival Crowd
Movie Fun
Study Group

I har ret til fritid

Ifølge FN har alle ret til at holde fri og ret til at hvile sig. Man skal ikke arbejde eller gå i skolen hele tiden. Det er vigtigt, at man også har tid til at slappe af, se sine venner og dyrke sine fritidsinteresser. Man risikerer nemlig, at kroppen bryder sammen, hvis den hele tiden skal arbejde eller lave lektier.

​

​

I har ret til at rejse og bevæge jer frit

Det er en menneskeret, at man skal have mulighed for at forlade sit land, rejse rundt og komme hjem igen. Det betyder ikke, at I har krav på en årlig sponsoreret badeferie (selvom det kunne være lækkert). Men I har mulighed for at komme afsted, hvis I selv eller jeres forældre har penge til det. Derudover har I også ret til at bevæge jer frit inden for landet grænser.

​

​

I har ret til at forsamle jer i grupper

I har ret til at mødes og forsamle jer i grupper. Det kan både være for at hænge ud med jeres venner, holde fester eller gå til koncerter. Måske lyder det som ren sjov og ballade. Men det er faktisk vigtigt, at man har ret til at mødes i grupper på offentlige steder, hvis man for eksempel vil deltage i demonstrationer, danne foreninger eller gøre andet for at deltage i og måske ændre samfundet. 

​

 

I har ret til at deltage i det kulturelle liv

Ligesom I har ret til fritid, har I også ret til deltage i kulturelle oplevelser. Det kan være at gå på museum, spise på restaurant eller tage i biografen. Denne rettighed er vigtig for vores livskvalitet. Samtidig kan det give ny indsigt i forskellige problematikker. Kulturelle oplevelser kan altså være med til at udvikle vores holdninger og give en større forståelse for andre.

 

​

I har ret til udviklende undervisning

At lære noget i skolen er ikke blot en menneskeret. Det er også en ret, at undervisningen skal udvikle vores personlighed. Derfor er det ikke nok f.eks. at blive god til matematik eller til at stave. Undervisningen skal også styrke evnen til at tænke kritisk, så man kan danne sine egne meninger. Derudover skal undervisningen lære os om menneskerettighederne og styrke vores respekt og tolerance over for vores medmennesker.

Elevspørgsmål

​

​

​

  • Hvilken betydning har de forskellige rettigheder for jeres liv?
     

  • Hvilken betydning har eksempelvis retten til at rejse og bevæge jer frit?
     

  • Hvordan oplevede I, at corona-pandemien ændrede ved andre af jeres rettigheder?

Klik videre til tema om menneskerettigheder

?

bottom of page