I har nu arbejdet med, hvordan forskellige rettigheder har været sat under pres under corona-krisen. Nu skal I sætte jer lidt mere ind i, hvordan corona-krisen også satte menneskerettigheder under pres herhjemme. 

Hvad betød corona-krisen i Danmark?

Retten til at ytre sig 

 

I Danmark kom der gang i debatten om ytringsfrihed under coronakrisen. Det skete efter en række demonstrationer i januar 2021, som var arrangeret af gruppen Men in Black. Denne gruppe var imod regeringens corona-restriktioner, som de mente satte for mange grænser for deres frihed. Demonstrationerne udviklede sig flere gange til, at politi og demonstranter kom op og slås, og flere blev anholdt. Deriblandt blev en 30-årig kvinde dømt til at sidde to år i fængsel, fordi hun havde opfordret til vold. Kvindens dom svarer til en fordobling af den straf, man normalt giver folk, som opfordrer til vold.

 

Grunden til, at straffen blev fordoblet, var, at regeringen havde indført en ny lov, som øgede straffene for at begå kriminalitet, som var corona-relateret. Det kunne f.eks. være, hvis man stjal mundbind, håndsprit eller hospitalsudstyr. Men da Folketinget vedtog loven for corona-kriminelle, vidste man ikke, at det også kom til at ramme ulovlige ytringer, som var sagt til en demonstration. 

 

Sagen vakte stor opmærksomhed, og kvindens dom blev mødt med kritik fra organisationer som Amnesty International. Amnesty mente, at selvom det i Danmark er forbudt at komme med trusler eller opfordringer til vold, så bør straffen ikke fordobles blot, fordi det bliver sagt under en demonstration mod corona-restriktioner. For det betyder, at ytringsfriheden begrænses yderligere ved, at der bliver gjort forskel på, hvilke demonstrationer man ytrer sig ved. Man ville for eksempel ikke få dobbelt straf, hvis man opfordrede til vold til en demonstration for kvinders rettigheder.  

Senere blev den 30-årige kvindes straf nedsat til 60 dages fængsel. 

Snak om...


 

  • xxxxxx

?

Retten til privatliv

Retten til et privatliv blev indskrænket i Danmark under corona-krisen ved, at regeringen indførte en større overvågning af befolkningen for at bekæmpe corona-virussen. Måske kender I Smittestop-app'en og har downloadet den til jeres telefoner? Regeringen indførte denne app for bedre at kunne opspore personer, som havde været i kontakt med en smittet. 

 

Ved indførelsen af app'en udtrykte Institut for Menneskerettigheder bekymring for, at nogle skulle udnytte de informationer, som app'en har indhentet. Deres bekymring skyldes, at Smittestop-app'en fungerer ved hjælp af teknologi fra tech-giganter som Google og Apple. Ifølge Institut for Menneskerettigheder betyder det, at vi er nødt til at have tillid til, at disse tech-giganter ikke vil misbruge oplysningerne til andre formål. Det kunne for eksempel være, at tech-giganterne ville sælge oplysningerne videre til andre for at tjene flere penge på dem.

 

Til gengæld har den danske Smittestop-app også haft en række fordele sammenlignet med overvågningssystemer fra andre lande. For det første har man prøvet at vise hensyn til menneskets privatliv ved, at alle informationer, som app'en indhenter, er anonymiseret. Dermed har brugerne af app'en ikke kunnet se, hvilke personer der har været smittet. 

 

Derudover har Folketinget vedtaget en lov om, at staten ikke må bruge informationerne fra Smittestop-app'en til andre formål end til at lukke ned for smittekæder. Vi skal derfor ikke være bange for, at staten kan udnytte oplysningerne til andre formål – sådan som det er sket i lande. 

> Læs om overvågning af borgerne via Smittestop-app

 

 

Retten til at have indflydelse

 

Herhjemme havde corona-krisen også betydning for vores demokrati og befolkningens mulighed for at få indflydelse. 

 

Først og fremmest blev der indført en særlig epidemilov, som gik ind og erstattede dele af Grundloven. Epidemiloven er en samling af love, som kan bruges, når Danmark er udsat for farlige og smitsomme sygdomme. Epidemiloven gav statsminister Mette Frederiksen og sunshedsminister Magnus Heunicke mere magt, så de kunne indføre en masse corona-restriktioner for at holde smitten nede. 

 

Derudover vedtog politikerne i Folketinget også en ændring af Epidemiloven. Med denne lovændring kunne statsministeren og sundshedsministeren for eksempel indføre forsamlingsforbud, uden at spørge andre politikere eller eksperter om lov. Det førte til en del kritik, fordi mange af de øvrige folkevalgte politikere også ville have indflydelse. Problemet er, at når det kun er få personer, som bestemmer inde i Folketinget, så bliver hele befolkningens meninger ikke repræsenteret.

Men på trods af det, var vores demokrati heller ikke sat helt ud af kraft, da Folketinget stadig skulle være med til at beslutte, hvis der skulle vedtages nye love. Så selvom at Mette Frederiksen fik mere magt under corona-krisen på grund af Epidemiloven, så kunne hun ikke bare få nye love igennem, uden at der var et flertal fra resten af Folketingets medlemmer. 

 

Til forskel fra mange andre lande var det stadig muligt at gå til demonstrationer i Danmark. Her udgjorde demonstrationerne en slags undtagelse fra forsamlingsforbuddet, fordi politikerne mente, at det var vigtigt, at folk stadig kunne give udtryk for deres meninger

Retten til at forsamles i grupper

I Danmark fik pandemien sat forsamlingsfriheden under pres. Både ved coronaens første og anden bølge indførte regeringen nemlig en grænse for, hvor mange man måtte være samlet på offentlige steder. Det betød, at det var slut med at gå i fitnesscenter, tage på festivaler og deltage i andre større arrangementer. Forsamlingsforbuddet gjaldt ikke for private hjem, så der var der ingen love for, hvor mange man måtte være samlet. Til gengæld opfordrede regeringen til, at man prøvede at begrænse sin omgangskreds og droppede store påskefrokoster, konfirmationer og andre private fester. Der blev talt om, at man skulle vælge en lille 'boble' af mennesker, som man valgte at se under pandemien. 

 

For at efterleve kravet om at finde den rette balance mellem hensyn til menneskerettigheder og bekæmpelsen af coronavirussen, måtte regeringen hele tiden justere ved grænsen for, hvor mange man måtte forsamle sig. Forbuddet blev først sat til 1000 personer,  så kom det ned på 100, og på et tidspunkt var det helt nede på 5 personer. Til gengæld slap vi i Danmark for, at der blev indført udgangsforbud, som det er sket i mange andre lande. 

 

I Danmark betød pandemien, at bedsteforældre ikke kunne få besøg af deres børnebørn, og at forældre måtte holde deres børn hjemme fra vuggestuer og børnehaver. 

shutterstock_1684800769.jpg
shutterstock_1677119986.jpg

Retten til undervisning

 

Under corona-pandemien oplevede I selv, hvordan man prøvede at sikre jeres ret til undervisning, selvom I var sendt hjem fra skole. Det gjorde man ved at omlægge undervisningen sådan, at den kunne foregå online. Til forskel for mange andre lande har langt de fleste elever i Danmark haft adgang til en computer og dermed mulighed for følge online-undervisningen.  


Alligevel har hjemsendelsen fra skolerne også haft en del konsekvenser for danske børn og unge, som kan påvirke dem flere år frem.

For det første har nedlukningen haft en negativ effekt for børn og unges læring. En undersøgelse viser, at næsten hver tredje elev følte, at de havde svært ved at følge med i undervisningen under nedlukningen, fordi den foregik online.

 

Læs mere her

Derudover har corona-krisen også haft en del negative konsekvenser for børn og unges trivsel. For eksempel har mange danske børn og unge følt sig mere ensomme, fordi de ikke kunne se deres venner i skolen. Der er også flere børn og unge, som har været påvirket af konflikter i familien, fordi deres forældre også har skulle arbejde hjemmefra. 

 

Læs mere her