Forbered en fremlæggelse for klassen
I har nu sat jer ind i, hvordan pandemien påvirkede retten til undervisning rundt omkring i verden. Nu skal I forberede en fremlæggelse for klassen om emnet.
I er selvfølgelig velkomne til at researche videre og finde ud af mere om, hvordan retten til undervisning blev påvirket under corona.
I skal lave et slideshow med fotos og tekster og eventuelt videoer. Selve fremlæggelsen skal vare 10-15 minutter. Fremlæggelsen skal give svar på følgende spørgsmål:
-
Hvad vil det sige, at man har ret til en udviklende undervisning?
-
På hvilken måde blev retten til undervisning sat under pres rundt omkring i verden?
-
På hvilken måde blev retten til undervisning sat under pres i Danmark under pandemien?
-
Hvilke konsekvenser havde skolenedlukningerne?
-
Oplevede I selv, at retten til undervisning blev påvirket under corona? Hvis ja, på hvilken måde?
-
Hvordan kan man inddrage bevægelse i undervisningen, når den foregår online?