Brud på retten til ikke at blive anholdt uden nogen god grund (artikel 9)
I flere lande er mennesker blevet anholdt og sat i fængsel for at have overtrådt et udgangsforbud. (uddyb) For eksempel er der i Filippinerne blevet anholdt omtrent 120.000 mennesker, for at have overtrådt landets udgangsforbud.
Men spørger man FN, bør sådanne anholdelser ikke være nødvendige for at opretholde et udgangsforbud. Der er altså tale om anholdelser, som er foretaget uden nogen ordentlig grund, hvilket er en overtrædelse af en menneskeret.
Et andet problem ved anholdelserne er, at fængsler udgør højrisikozoner, fordi mange mennesker er samlet på lidt plads. Det betyder, at man risikere at øge smittetrykket, selvom at anholdelserne netop er foretaget for at inddæmme smitten. Man skal også huske på, at der kan være gode grunde til, at folk ikke overholder et forbud mod at bevæge sig udenfor hjemmet. Ofte sker overtrædelserne blandt den fattige del af befolkningen, hvor folk bryder nødretsloven, fordi de er sultne og i forvejen kæmper for at overleve.